mandag den 7. april 2014

Trampoliner og søskende...

...kan være en småfarlig cocktail!

Som nu i fredags da øglerne efter skole gik ud og hoppede på trampolin; det plejer jo at gå super fint, men i fredags mente Mathilde, at hun skulle træne sine "stå-på-hænder"-kundskaber (ret halvhjernet at gøre på en trampolin - I know), og mens hun stod dér og kukkelurede, kom der pludselig en søster i vejen. Det resulterede i et ordentligt cirkelspark, da Mathilde var på vej ned fra sin håndstand, og Nelly hoppede forbi. 

Sådan så hun ud lørdag:


Og søndag så hun således ud:


Læg lige mærke til, at hun er blå/lilla helt ned forbi sin venstre næsefløj!

I dag, mandag, ser det kære barn således ud, og nu kan man virkelig se det grønne, gule, blå, der går langt ned forbi næsefløjen; det er ikke fejl på linsen, hun ER virkelig grøn/gul/blå på hele den ene side af næsen og langt under øjet - og det ser vildere ud IRL! Psyko-ish!


Weekendens råd må derfor være: Gå IKKE over sporet, når der kommer tog! En hæl direkte på næseryggen giver blåt øje!

Og heldigvis tager hun det i stiv arm og synes efterhånden, at det er temmelig sejt at være indehaver af et "regnbue-øje", som vi kalder det her i Dukkehuset :-)

Så når hævelsen engang vil falde helt, så skal vi måske lige en tur omkring lægen og se, om den er brækket. Jeg tror det ikke, men hellere være på den sikre side :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar