torsdag den 14. november 2013

Jul - for tidligt?

Er det lidt for tidligt at begynde at fable om jul? Egentlig synes jeg, det er for tidligt, men jeg glæder mig sindssygt meget, så nu tyvstarter jeg sgu :-)

Det der med at glæde sig til jul er noget, der helt automatisk smitter, når man har børn på henholdsvis 7 og 9 år, som glæder sig PISmeget. Mathilde har de seneste 14 dage gået og sunget (jeg formulerer den lige fonetisk, så alle kan følge med):

"djingel bååååls, djingel båååååls, djingel ååååålaaawaaaiiiiiii. Åhwafaaaaannnniiiiiisssht tuuu whyyyyyy a wannasåååååpen slaiiiiiiiiii - HEY....."

Og sådan kører LP'en ellers bare non-stop-ohne-Pause = trætte ører hos moren, så nu tyvstarter vi sgu, så hun forhåbentlig kan lære at synge den rigtigt, inden det bliver den 24. december :-)

Men jeg elsker julen, jeg elsker højtider, jeg elsker traditioner, og så er det vel okay at tyvstarten en lille bitte smule? Vi har vist købt alle de julekalendere (kalendre....kalendere....kalendre?), vi med god samvittighed kan være bekendt, hvis der også skal være nogen tilbage til de andre børn, men julegaver er jeg slet ikke begyndt på endnu. Det skulle også ligne mig enormt dårligt at gå SÅ tidligt i gang; det kan jeg slet ikke hitte ud af.

Nå, men så kom jeg egentlig til at tænke på, hvorfor jeg mon er sådan en sucker for the holidays, og jeg tror måske, det er fordi, jeg elsker, når der er noget at fejre. Enhver undskyld for at fejre et eller andet er jeg fuldstændig med på! Hvorfor? Fordi mennesker som regel er glade, når de fejrer noget, og jeg elsker glade og muntre mennesker. Loooooove :-)

Så elsker jeg også fortællingen om Jesu fødsel; den er sgu da hygsom, men det religiøse aspekt om julen kan vi tage en anden dag, jeg ikke har andet fornuftigt at skrive om. Der skal også blandes lidt hedensk i, og det passer mig fint, eftersom jeg stadig stræber efter at blive heks en dag ;-)

Der er egentlig ikke så mange højtider, vi fejrer her i Dukkehuset, men måske jeg vil revurdere dét og måske begynde at gøre det. Hvorfor ikke fejre røven ud af bukserne hver eneste gang, der er en anledning? Grundlovsdag, hvorfor fejrer jeg ikke den? Ærlig talt så tror jeg, det er fordi, jeg ikke rigtig ved, hvordan man gør. Hvordan fejrer man Danmarks Riges Grundlov? Hvad forventer loven af mig? Jeg ved det ikke, men jeg tror egentlig ikke, den er piv svær at gøre tilfreds.

Nu har jeg lige hørt Wham - Last Christmas for første gang i år, og den holder stadig MAX :-)
Weeeee, julen er hermed sparket igang!!

Og så skal jeg lige se Home Alone 1 og 2 sådan en syv-ottehundrede gange inden det bliver den 27. december, så jeg skal snart til at sætte i gear - glæder mig røv meget allerede :-)

*Let it snow, let it snow, let it snow* 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar