Hjerner - et fænomen

Hvorfor zombier spiser hjerner, er et stort mysterie;  men selvfølgelig noget mine arvinger har en mening om.

Cornelia: "Zombier spiser hjerner, fordi de ikke er for kloge. Og så er de misundelige på alle, der har en hjerne, så derfor spiser de den."
Mor: "Hvordan ser en hjerne mon ud?"
Mathilde: "Den er lyserød... Og hård..."
Mor: "Hvordan hård?"
Mathilde: "Jamen hvis man nu gokker sig selv i nøden, så kan man jo mærke, den er hård."
Mor: "Hvad skal man så bruge en hjerne til?"
Cornelia: "Til kloge ting..."
Mathilde: "Ja når for eksempel jeg skal læse, så skal jeg jo huske inde i hovedet, hvordan man gør."
Mor: "Hvem kender I så, der er rigtig klog?"
Mathilde: "Dronning Margrethe!"
Cornelia: "Og dig, mor."
Mor: "Hvorfor synes du, jeg er klog?"
Cornelia: "Fordi du er skide god til at læse. Og alt muligt andet. Og så siger du, at du ved alt - dog forstår jeg ikke hvorfor dit hoved ikke er større så..."
Mathilde: "Og Dronning Margrethe er klog fordi hun bestemmer over hele verden."
Cornelia: "NEJ - hun bestemmer da ikke over hele planeten, hun bestemmer kun over det land, hun bor i."
Mathilde: "Jaja, det var også det, jeg mente."
Cornelia: "Og man kan ikke leve uden en hjerne - så jeg håber ikke, jeg møder en zombie..."

Så vi har zombiesikret huset. Her gælder det om at have en dræberhund og en lås på døren, siger Cornelia; så skal det nok gå det hele.

Jeg synes, det er i orden at have Dronning Margrethe og sin mor som de største forbilleder, når det gælder kloge mennesker. Så kan det da vel for pokker ikke gå helt galt?!?