De knogler, de knogler, de skøre knogler...

Kender I Knoglesangen? Ellers skal jeg se om jeg kan få mine børn til at optræde, så kommer den herpå. Jeg har også verdens sødeste kollega, som jeg først lærte den af, men hun vil nok desværre ikke optræde - jeg tror ikke, hun kan bestikkes med en Danonino og en ekstra godnathistorie - desvææææærre.........!

Men "De Skøre Knogler" mv. er stikordet til min kummerlige tilværelse pt.

Blogfravær = undtagelsestilstand = sygdom - sådan i korte træk!

Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke gider lade den forbandede ryg (mv.) ødelægge min blog med dårlig stemning, så det er stadig kun tilladt for mig at blogge om mine dejlige børn, livets store mysterier og så en lille smule bitcherier.

Jeg skulle have været røntgenfotograferet i dag - for 2. gang - men det blev jeg ikke, for jeg var ikke klar over, de holdt efterårsferie i Skanderborg. Men så blev jeg da så meget klogere. Det må blive på mandag i stedet. Men mandag er også bedre end den dag ultimo NOVEMBER, jeg tidligere har fået tildelt.

Men i går ville jeg lige informere mine børn om det fremtidige billede af mit aller inderste selv, og jeg fortalte dem derfor, at jeg skulle have taget billede af mine knogler i ryggen.

Mathilde: "Mor, knoglerne, er det dem der ligesom kødben? Altså hvor man tegner et halvt hjerte i hver ende? Sidder de i ryggen?"
Mor: "Nej, den slags knogler sidder primært i armene og benene. I ryggen er der sådan nogle små firkanter, som sidder ovenpå hinanden, som nærmest er limet sammen..."
Mathilde: "Men det er ikke sådan nogle, man tegner som halve hjerter?"
Mor: "Nej, det er det ikke."
Mathilde: "Nå... Hvordan er ryggen limet sammen - har man brugt en limpistol?"
Mor: "Nej, der er ikke brugt en limpistol, sådan er man jo bare lavet inden i sin mors mave. Der er det jo ikke nemt at komme ind med en limpistol, når man er inde i maven."
Mathilde: "Nej nej, men har man brugt en limpistol, der hvor vi blev opfundet?"
Mor: "Heller ikke, nej, men sød tanke, My."

*indsæt her laaaaaaang eftertænksom  pause*

Cornelia: "Er det nogle billeder, du må få med hjem eller hvad??"

Det måtte jeg desværre også svare skuffende på, for jeg tror godt, Nelly kunne have tænkt sig at se knogle-billeder, også selvom det ikke er af "kødbens-knoglerne" :o)

Apropos Mathildes udtryk "da vi blev opfundet" - i hendes søde hjerne mener hun, da menneskene blev "opfundet", hvilket i vores hus er, da Gud lige fixede Adam og Eva - om han så har startet med at lime deres rygrad sammen. Det er da en sød tanke :o)

Der er gået alt for længe, siden jeg sidst var her. Det er ikke med min gode vilje; men her kommer lige et par eventuelle emner, vi skal omkring her på bloggen, når jeg engang kommer til at kunne sidde foran en pc i mere end 20 minutter ad gangen uden at skulle have 2 timer på langs:

- den danske folkekirke
- soja-produkter (jeg har i forbindelse med mine hyppige besøg hos læge Lasse fået konstateret mælkeallergi, æggeallergi, katteallergi, husstøvmideallergi og græsallergi) og deres anvendelse i det danske køkken - uha - det bliver et af de mere interessante indlæg.
- at hoppe ud fra 39 kilometers højde bare fordi man kan
- Halloween
- vitaminpillepriserne
- Eminem fylder 40 år i dag og jeg er stadig vildt forelsket i ham!
.....og ind i mellem det hele skal jeg nok få rodet en hel masse børn.... Altså kun mine egne :o) Vor Herre bevares, havde jeg ikke selv lavet dem, havde jeg heller ikke gidet skrive om dém :o)

Jeg håber, alle mine søde læsere har det godt (i hvert fald bedre end mig, men der skal så heller ikke så frygtelig forfærdeligt meget til i øjeblikket). Jeg er for første gang i mange mange utrolig mange år ikke lykkelig over min tilværelse! Det er saftsusemig NITTEN!

Æg...

Den her er simpelthen så sød, at jeg er nødt til bare at skrive den, som den er, uden forhistorie, morale eller rød tråd.

Moren har lige kogt æg og er ved at pille dem.
Mathilde: "Mor, hvordan ved du, at der ikke er en kylling i de æg, du har kogt?"
Mor: "Det kommer der kun i ægget, hvis hønen, der har lagt det, har en hane at bo sammen med."
Mathilde: "Hvordan ved du, den ikke havde det?"
Mor: "Fordi så havde de ikke solgt æggene til fakta, hvis de ville lave kyllinger i stedet."
Mathilde: "Men det kan du jo ikke vide....?"
Mor: "Nej, det kan jeg faktisk ikke, men man er jo nødt til at stole på, at det er sådan, for vi kan jo ikke tjekke alle æggene, inden vi køber dem."
Mathilde: "Nej, det kan vi ikke...

*lang pause*

Mor, hvis du ikke havde haft *navn på x-man*, var Cornelia og mig så også blevet til et æg og solgt i fakta?"

Så fik vi en laaaaaang snak om forplantning og æg i mødre, der er så små, at de IKKE bliver solgt i fakta :o)

Sky-transport

Så var det jo lige, at vi var på dulle-tur til Staden, for at hente Fruens nye briller. I bilen er der følgende dialog...

Mathilde: "Jeg gad godt nok ikke være en sky... Det må godt nok være kedeligt!"
Mor: "Nå, hvorfor tror du det?"
Mathilde: "Fordi de hænger jo bare dér. Og laver ingenting. Måske sover de lidt. Det eneste vilde der sker, er når vinden puster til dem, så de blæser lidt længere væk..."

 

Sikke filosofisk, nåede jeg lige at tænke INDTIL The Dictator meldte sig i samtalen...

Cornelia: "Jah, men til gengæld tror jeg, det kilder helt vildt i rumpetten på skyen, når vinden puster til den!"

Jow jow...

Gode råd om rulleskøjter

Vi var på en lille rulleskøjtetur i dag, da det var helt fantastisk vejr til rulleskøjterulning (eller hvad det hedder).

Da vi kørte den ene vej, var terrænet nogenlunde plant, men på den sidste del gik det noget ned ad bakke, så det gik rigtig fint. Da vi så skulle hjem igen, gik det jo op ad, og så snakkede vi lidt om, hvor besværligt det kan være at køre op ad bakke på rulleskøjter.

Cornelia: "En god idé når man kører op ad, er at gøre sig så tung som mulig."
Mor: "Hvorfor skal man gøre sig tung?"
Cornelia: "Fordi hvis man ikke gør det, så risikerer man jo, at man begynder at køre baglæns ned igen... Og så er det svært at bremse!"
Mor: "Hvordan gør man sig tung?"
Cornelia: "Man skal bare stramme musklerne helt vildt meget ned mod fødderne, så bliver man tungere..."

Så ved I det, hvis I skulle få lyst til at køre op ad bakke på rulleskøjter - gør jer tunge :o)

Babyer...

Jeg ser Årgang 0. Det er jeg vist tidligere kommet til at fortælle, så jeg forventer ikke det store mobnings Angriff, men det kunne jo ske.

Men hvorom alting er, så kan jeg ikke tåle at se fødsler og små babyer, uden jeg også vil have én! Jeg vil have en baby mere. Jeg vil, jeg vil, jeg VIL - virker det, hvis jeg også tramper i gulvet samtid med? Og den her åndssvage og super urealistiske tanke fik mig til at tænke på noget Mathilde sagde, da vi snakkede om hendes fødselsdagsønsker for en måned siden.

Mathilde: "Mor, jeg vil gerne have endnu en lillesøster i fødselsdagsgave."
Mor: "Mjoo, men det kan man jo ikke bare lige få. Der skal jo lige være én, der gider være far også."
Mathilde: "Ja så synes jeg da virkelig, at du skal til at finde dig en kæreste!!"

Den er sgu ikke så nem at komme igen på ;o)

Befippelse!

Der var engang mine børn kunne gøre mig befippet med jævne mellemrum. Det sker ikke så tit længere; jeg tror, jeg er blevet hærdet!

Men det kan trods alt ske, at jeg får serveret en kommentar, jeg ikke ved, hvordan jeg skal agere på. Som i eftermiddag, da The loooooovely Dictator sagde følgende sådan lidt ud i luften.

Cornelia: "Jeeeeeeg må vist hellere gå på toilet, inden jeg skider i bukserne..."

Sikke et vel artikuleret og ærligt barn med et veludviklet vokabularium, hva'?!?!?

Jeg.har.ikke.tid...

...til at blogge, altså.

 

 

1. Der sker ikke en dyt i vores liv pt. Den ene dag æder den anden, og sådan går det bare, slag-i-slag.

 

 

2. Mine arvinger har så travlt med at gå i skole, at de ikke i øjeblikket leverer særlig meget underholdende blog-materiale.

 

 

3. Dét, de leverer, har jeg ikke tid til at skrive ned, for vi har fået et nyt familie-medlem, der tager al min tid.

 

 

Men I kan da lige få et par relativt nye billeder af mine primære blogmateriel-leverandører fra vores ferie i Berlin.

 

 

Mathilde. Glad, frejdig og smilende engel som hun altid er.

 



 

 

 

 

 

Og Cornelia, som her ligner alt andet end den diktator, hun egentlig er.

 

 

Men tilbage til det nye familiemedlem, som kræver meget af min tid og koster mig en formue; jaja, jeg har selv bedt om det, så jeg skal ikke pive, men alligeveller... Det er selvfølgelig en vaskemaskine, jeg her snakker om.

Den gamle vaskemaskine afgik ved døden for en uge siden, endda på Mathildes fødselsdag; den har i en lang periode givet mig grå hår og søvnløse nætter, fordi den var så åndssvag, så det er nok meget godt, at både den og jeg nu har fået fred fra hinanden. Og så er den selvfølgelig blevet erstattet af en smartere, nyere, bedre model. Den og jeg har bare ikke rigtig fundet ud af hinanden endnu, og det er derfor, den koster mig en del tid.

Den er simpelthen så smart at det eneste, den nærmest ikke kan, er at smørre madpakker.

Nu vil jeg gå ud og sætte en ordentlig omgang sengetøj over, det kan jeg vel finde ud af - trods alt :-)