Første skoledag i syv sind...

Skrevet mandag den 10. august mens tøserne var i skole:

Der er bare ikke noget som årets første skoledag! Den er fantastisk og skelsættende på alle mulige og umulige måder.

Jeg har sendt mit ældste monster i 5. klasse og min lille Dictator i 3. klasse, og de er begge så klar, som det overhovedet er muligt, til det nye klassetrin med nye udfordringer.

Morgensamling deltog jeg i dagens anledning i, og ja... Skal vi ikke bare lade den ligge dér og håbe, inspektøren bliver lidt mere inspirerende i løbet af året. Mage til fesen peptalk har jeg sjældent hørt. Nå, lad det nu ligge, din kost, Gitte.

Anywho; jeg var knippel stolt af mig selv i morges, for jeg har planer om ikke at være en vanvittig forælder i år. Jeg har lovet mig selv at opføre mig ordentligt. Bare fordi jeg selv er så f*cking ufejlbarlig (indsæt selv her en passende høj latter som reaktion på min fede løgn), så behøver jeg måske ikke fortælle inspektøren, at jeg synes, han er uinspirerende, vel?

Nix, det gør jeg ikke, så det vil jeg lade være med - så længe som jeg nu kan holde det indenbords. Det er lidt ligesom sprit. På et eller andet tidspunkt får man for meget, og så kommer det retur. Jah, jeg er en freaking brokrøv, men jeg gider ikke rigtig, at mine børn bliver testpersoner for deres lemfældige omgang med undervisningsprincippet.

Jeg giver mig selv indtil det første forældremøde. Til den tid (om en måned) så har jeg nok de første 10 punkter, der er ved at gøre mig vanvittig. Men jeg holder dem inde, det lover jeg mig selv højt og helligt. Jeg pakker dem simpelthen ned i en lille bitte æske, ligesom Pandora, og så lover jeg at opføre mig ordentligt.

The Dictator har fået min absolutte yndlingslærer (desværre kun som vikar), men det gør mig glad, for han er et fantastisk menneske! Virkelig vidunderlig; jeg elsker det! Ham gider jeg at snakke med. Han besidder en sund pædagogik, som man ikke kan læse sig til, og en ganske fornuftig mængde menneskelighed og rummelighed. Jeg er rigtig, rigtig glad, hvilket jeg også fortalte ham, da jeg stødte på ham i eftermiddag.

Det skal være min tilgangsvinkel til dette skoleår.

Then shit happened!!!!

EDITH: Det er nu den 20. august; der er gået 10 dage, siden jeg skrev ovenstående, som jeg ikke har ville poste, for ærlig talt så lyder jeg sgu da som en bindegal kost.

Men ikke desto mindre er der løbet mere vand i åen på de 10 dage. 4 dage kunne jeg holde mig på måtten. 4 dage, så kom jeg til at snakke med nogle forældre, der tænker det samme som jeg. 4 dage, Gitte-pigen, 4 dage... Det er ikke ny rekord, men jeg havde faktisk lige tænkt mig at være en eksemplarisk forælder i år og hellerej dét, kan jeg tilsyneladende finde ud af.

Det er en lille smule op ad bakke... Men sådan er det, og så må jeg forholde mig til det!

På med ja-hatten; noget bliver gjort; nogen bør reagere; det SKAL blive godt!

4 dage, Gitte, 4 dage...

Emsige kælling ;-)

Ink love, love ink!

Så var det vist, at jeg engang kom til at bræge noget med et indlæg om mine farvelader, så det må jeg hellere gøre noget alvorligt ved!

Først lige et lille stemningsbillede fra da øglerne og jeg var til Prison Ink i det gamle fængsel i Horsens i marts 2015 - det var et hyggeligt arrangement, men personligt synes jeg, der var for lidt plads!

                                           

Anywho; my passion, my ink! #lovethatinkshit

Jeg har en tatovør. Min helt egen tatovør. Lige så sejt som at have sin egen redaktør, ikk'? 

Jeg er blevet tatoveret hos flere forskellige, men så en dag mødte jeg Tina i Borgergade, og nu er hun "min". Jeg kan ikke som sådan sætte en finger på, hvorfor hun er "min", da der er flere ting, der spiller ind. Den forbaskede kemi og selvfølgelig smag og behag.

Jeg synes, hun laver nogle fantastiske designs. Jeg er helt væk i dem! Et hurtigt overslag så har hun for nuværende lavet 33 tatoveringer på mig. Halli-hallo, jeg burde egentlig få et klippekort og hver 10. tattoo gratis ;-)

Nå, men hvad er det så hun kan? Jeg veee' 'et ikk' sådan med bestemthed, men når jeg en lørdag aften skriver "Kan du ikke lave en eller anden Burton-ish dame i fuld figur?" (altså Tim Burton) og hun to dage senere smækker et billede afsted med den skønneste dame i gammeldags mamelukker, korset og skørt-afstiver, så er det ligesom, kemien fungerer. Jamen hun er SÅ herlig! Og nej, I må ikke se hende før hun er kommet på min læg - håber det bliver snart *S*

Det er sådan noget, Tina kan!

En dag havde hun tegnet en baby-drage, som desvære blev solgt for næsen af mig, men så fik jeg da bare tegnet en anden og anderledes én ;-)

Mig: "Hun skal hedde Norberta, sidde i en halv æggeskal, der skal i sløjfe i "håret" og så skal der være noget lilla og noget lyserødt."

Ding-dong, dagen efter får jeg en tegning af "Norberta" og et par dage senere sidder hun på min arm!

Cornelia siger, at det er min allerflotteste tatovering, og på et eller andet tidspunkt, skal jeg også have lavet en "Norbert" - men tiden må vise hvordan en sådan ser ud ;-) 

Forresten; jeg tror nok, billederne bliver større, hvis I klikker på dem, og så er det nemmere at se alle de skønne detaljer.

For ikke så frygtelig længe siden, blev jeg udsyret med Hedvig, og så var det, jeg tænkte, om der måske var nogle blæk-jomfruer ude i det ganske danske land, der kunne tænke sig at se/høre lidt mere om, hvordan pokker sådan noget InkShit egentlig foregår.

Når man tænker på alle de mærkelige ting, jeg i tidens løb har Googlet, så skulle det undre mig, om der ikke var et par stykker, der har Googlet, hvordan det egentlig foregår, når man bliver tatoveret. Jeg starter gerne med at dele lidt af min Google-historik: 

• Robert Downey Jr.
• Palindrom
• Shakespeare 
• YouSee dækningskort
• SAMCRO
• Nemesis 
• Kim Larsen - Flyvere i natten
• Legoland
• Hamlet

Og det er altså bare indenfor de seneste par døgn. Så har jeg selvfølgelig også Googlet sjovere ting, men de ville være ret tåbelige at indrømme her på åbent internet, så dem holder jeg lige for mig selv ;-)

Nå, lad os snuppe en guidet tour rundt i mit tatoveringsunivers med Tina og Hedvig.

Mig: "Jeg skal vist have en sne-ugle på højre overarm engang...!"

Tina: "Orv ja, det kunne være super fedt!"

14 dage senere dukker denne tegning op i min messenger-indbakke:

Ja... Lad os lige tage den igen: "Jeg skal have en sne-ugle." og sådan nogle sataner er altså hvide, hvilket man ikke kan tatovere, uden det kommer til at ligne lunken morgen-tis med tiden (er min egen, personlige holdning), så derfor finder Tina da lige på noget andet, så jeg stadig kan få en sne-ugle, der ikke er hvid. 
Nu er det selvfølgelig en smagssag, men i mine øjne ligner det ikke mindre en sneugle, når den er is-blå.

Nå, tegning klar, tatovør klar, Gitte klar! ACTION!

Først en helvedes masse hygiejniske tiltag såsom at pakke alt og alle ind i film, gummi og plastik. NB: Hvis du ikke ser din tatovør gøre dette, så GÅ DIN VEJ igen!

Så findes der farver, nåle og maskiner, og nu fik jeg godt nok ikke lige et close-up af nålene, men jeg har lånt lidt på internettet ;-)

Sådan ser de ud - relativt harmløse ser de jo ud til at være, hvilket de også er, indtil de kommer i hænderne på en lettere sadistisk tatovør!

Og for lige at skrue lidt op for det teatralske drama, så ser sådan en fætter altså således ud tæt på - med divergerende antal nåle. Personligt har jeg en hade-nål, og det ved Tina godt, så de bliver brugt så lidt som muligt, og det er den tynde nål. Det lyder fuldstændig omvendt, og jeg aner ikke, om jeg er den eneste, der har de sådan, men jeg hader hader HADER virkelig den tynde nål!

Ja, alle de små bøtter på bordet er blæk, som snart bliver prikket ind under huden på mig. De to næste billeder er Tina, som er ved at putte nål i  maskineriet :-)

Den originale tegning så I ovenfor. Når den er tegnet, skal den da lige tegnes endnu engang med et stykke kalkerpapir under, så stregerne kan sidde fast på mig. Så bliver man smurt ind i sådan noget meget tynd creme, og tegningen bliver klasket på og - hopla - det var så den nemme del (altså for mig).

Hertil vil jeg lige advare om, at ikke alle tatovører har fatter budskabet! Jeg har én enkelt tatovering (og der var det hele stadig meget nyt for mig, så jeg er lovligt undskyldt, jeg vidste ikke bedre), der ikke sidder som den bør og skal; og det er bare pis-hamrende ærgerligt!

Efter tegningen er sat på huden, er der sådan set ikke så meget andet at gøre end at græde! Altså hvis man synes, det gør ondt - der er ingen tvang ;-)

Jeg har én gang været ved at dratte rundt, og det var da jeg som 18-årig fik min første tatovering på ryggen. På en skala fra 0 til 10 syntes jeg det gjorde ondt af Helvede-47.000-millioner-jeg-bider-snart-en-finger-af-mig-selv-skala-ondt til! PISSE ONDT! Og siden da, er jeg ikke tatoveret på ryggen og bliver det formodentligt heller aldrig ;-) Måske lige indtil jeg skal have et Shakespeare-citat, men den skal nok laves over ti gange så!!

Og så har jeg én enkelt gang været meget MEGET tæt på at gå, fordi det simpelthen gjorde så pishamrende smertefuldt ondt, at jeg næsten ikke kunne styre mine reflekser, som spjættede til højre og venstre, og det var, da jeg blev tatoveret på foden. Det var for pokker bare sådan en lille fims, der tog 20 minutter at lave, men damn hvor var jeg klar til at gå efter de første 3 minutter. Smerte!!

Jeg er en pyllerrøv, det er jeg mig fuldt ud bevidst, og jeg piver da lidt hver gang, jeg bliver tatoveret, det er ikke nogen hemmelighed; men nu bliver blækket jo heller ikke slikket på af 14 killinger, vel ;-) Og taget i betragtning at jeg er denne enorme pyllerrøv, så er det da ærlig talt ret godt klaret, at jeg har lige omkring 50 tatoveringer. Det må snart udløse en gratis, ikk'? ;-)

Nå, men Hedvig-darlin' blev tegnet op og farvelagt med de skønneste og fineste detaljer :-) Og ja, Tina er en detalje-nørd, hvilket jeg fortæller hende ved enhver given lejlighed, men det er jo også det, der gør hendes kunst så fantastisk!

Jeg kan kun anbefale at besøge Tina, hvis man en dag skulle få lyst til at få lidt blæk under huden. Det er herligt og festligt og sindssygt vanedannende; så er det sagt!

Tusind tak for alle de tatoveringer, du indtil videre har lavet på mig, Tina :-)

I just love that ink shit!

Heeeeeeere's Johnny!

Jeg har forsømt min blog, og jeg skammer mig noget så vederstyggeligt.

Men nu skal det være, nu skal der blogges igen om alt muligt og umuligt navlefnuller - weeeeee - gen-velkommen til min navle, eller hvad man nu siger ;-)

Tirsdag... Har lige brugt en time på at skrive en lang, lettere kritisk mail til skoleinspektøren - igen - mens jeg stener Scatman John; The Scatman. Var flere gange ved at skrive:

"Ski bi di bi di do bap do 
Do bam do"

til inspektøren, men jeg er ret sikker på, han ikke ville have sat særlig stor pris på mit musikalske indspark i den halvsure mail. Så nu venter jeg spændt på, hvornår jeg bliver "inviteret" til at stå skoleret på hans kontor, mens jeg får at vide, at nu skal jeg snart holde min kæft og rette ind!

Men jeg kan jo også bare stille mig op og brøle et eller andet Nietzsche-agtigt så som "GUD ER DØD!" og håbe på, at det er nok til han ikke gider besvære sig med at skændes mere med mig *LOL*

Nå, men en af dagene kommer der et super spændende indlæg om tatoveringer :-) JA FOR HELVEDE! Det bliver godt :-) Så er I tvangsindlagte til at glo på min tattoo-transportable-art og høre alle mine tanker omkring mine kunstværker - nøj hvor jeg glæder mig! Ahr, alle mine tanker var måske også lidt højt at stile, men I får i hvert fald nogen af dem ;-) Og så lige et lille indblik i de kommende tusser, som jeg håber på at få snarest muligt :-)

Fiat-mobilen har fået nye sutter, fredag står den på klassefest i Nellys klasse og i morgen er det skole/hjem-samtale i Mathilde Mys klasse - I love life!

Den bedste dag...

...var det ifølge min bettefims i går.

Vi lavede julemarcipanguf med mormor, morfar klippede Elvis (Zippo), så der igen kom en lille, sød cockerhund frem i lyset, vi fik boller i karry til aftensmad og en magnum til dessert, og ydermere så vi et stjerneskud OG en UFO. 

Nu kan det god være, at I ikke ved det, men når man ser en UFO og et stjerneskud på samme dag, så får man alle de ønsker, man overhovedet orker at fyre af; jeg var nu heller ikke lige klar over, at det hang sådan sammen, men det påstår Nelly hårdnakket, at det gør, og jeg tror, det er klogest, blot stiltiende at acceptere hendes sandhed ;-)

At samtalen så drejede sig over på noget, der var en Alien-film værdig, havde jeg ikke lige forventet...

Men næste gang I ser et stjerneskud, så hold øje med UFO'er. Lidt flere ønsker skader sjældent ;-)

Rigtig dejlig 10-dage-tilbage-til-juleaften-dag til jer alle :-)

At lære på den hårde måde...

...er en del af tilværelsen; sådan er det bare. Også når man er 8 år.

Jeg henter mit afkom i SFO og én af Cornelias klassekammerater siger, mens vi står i garderoben:

"Er der nogen, der vil have to øl?"

Cornelia: "MOR!! Du skal IKK' sige "ja"."

Mor: "Nej tak."

Kammerat: "Vil du ikke have to øl?"

Mor: "Nej tak."

...og så gik vi...

Cornelia: "Godt du ikke sagde "ja", mor, fordi hvis man siger "ja", så må den, der har spurgt, række *fuck* med begge fuck-fingre."

Mor: "Så var det da godt, du rådede mig til ikke at sige "ja"."

Cornelia: "Ja det må man nok sige. Jeg måtte desværre lære det på den hårde måde... Tsk tsk tsk..."

Det er slet ikke nemt at være 8 år ;-)

At være eller ikke at være...

...en gris; det er jo lige spørgsmålet!

Min kloge Mathilde i dag:

"Mor, jeg er slet ikke et barn!"

Mor: "Njoo, er du ikke lidt endnu?"

*jeg forventede en "jeg er snart teenager"-snak*

Mathilde: "Nej, det er jeg ikke, jeg er en gris!"

Mor: "....nånå, dada...."

Mathilde: "Ja! Det siger morfar nemlig selv - jeg er morfars gris!"

Og sådan skal det være ;-)

Eksperimenter...

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om mine forælderegenskaber for tiden - men jeg er ret sikker på, jeg har gjort i hvert fald en lille smule rigtigt de forgangne 10 år! Men nok ikke det hele... Og når min yngste My siger underlige ting, så kommer jeg rigtig meget i tvivl ;o)

Som i dag da hun sad i sin egen lille osteklokke ved spisebordet og nørdede med glimmer og maling:

Stille og hviskende kom der følgende fra hende: "Nøøøøj, lad mig nu se, hvad der sker med dette eksperiement. Måske det udvikler sig, måske ikke - det er aaaaaaaldrig til at videeeeeee... Men spændende bliver det...."

Bør jeg være bekymret? Lidt, måske! Min egen lille Dr. Frankenstein :o)