onsdag den 6. august 2014

En sommerferie...

...går på hæld. Hvor har det da bare været 6 fantastiske uger!

På mandag, om 5 dage, når det virkelig liv starter igen, så starter mit Mathilde-monster i 4. klasse. FJERDE!! Jamen lyt lige til ordet; f.j.e.r.d.e. Det er altså vildt! Det kan jo slet ikke passe; jeg har kun lige fået hende, lille og fedtet og helt fantastisk. Men på den anden side fylder hun godt nok 10 år om 13 dage, så mon ikke det hele passer sammen? Jeg tror det, selvom jeg ikke helt tror det inderst inde ;-)

Hvis nu jeg, når hun sover i nat, går ind og "trykker" hende lidt sammen, bliver hun så ikke lidt mindre? Ligesom en harmonika? Nej? NÅ!

4. klasse; puha, det lyder stort. Slut med indskolingen; slut med kendte lærere; slut med korte skoledage (tak, reform). Men jeg glæder mig egentlig også lidt. Jeg er meget spændt på det første forældremøde, som forhåbentlig kommer lidt schnell efter skolestart; godt nok skal skolelederen til at oppe sig gevaldigt, hvis han ikke gider alt for mange åndssvage spørgsmål fra min side, men på den anden side så skal han vel også lave et eller andet for sin løn; derfor er irriterende forældre (som mig) sat i verden. Jeg ser frem til det, Kim - gør du også? ;-)

Min lille Cornelia-bøf starter i 2. klasse. Det er også stort dog i en lidt anden målestok. Uh, hvor skal jeg lege paparazzi; og nu har jeg lige fået min grundvold rystet godt og grundigt!

Ved I godt, at det hedder paparazzo? Jamen for pokker! Det har jeg sgu da alle dage skrevet forkert. Hvor PINLIGT; og hvor dum er jeg lige at flashe mine fejl og mangler på det store Wor(l)d Wide Web? Hehe, funny... Nå, men det hedder altså først paparazzi, når der er flere. Sikke en udbytterig onsdag; jeg kan ligefrem mærke kundskaben gro inden i...

Anywho; det var et sidespring; jeg skal lege "mor-hvor-er-du-klam-og-pinlig-gå-nu-hjem-DAMN-IT" på mandag, og det glæder jeg mig til :-)

Jeg håber, I alle har en skøn og fantastisk sommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar