onsdag den 20. august 2014

Spejder eller spider?

Mine piger har for første gang været til spejder; altså de der små grønne børn (og voksne) med rødt tørklæde og våben, ikk'?

Det var et hit! Et kæmpe hit, så jeg regner med, at de bliver fast inventar til begivenhederne fra nu :-)

Da de kom hjem, fortalte de begejstrede om oplevelsen, og Mathilde råbte ude fra køkkenet:

"Mor, jeg vil gerne gå til spejder, det var helt vildt sjovt!"

...hvorefter fætter Linus, med sin klare, lyse, 3-årige stemmer råber retur:

"Mathilde, JEG vil altså også gå til Spiderman..."

mandag den 11. august 2014

1. skoledag...

...og jeg er allerede sur! Ej, det er fis, jeg er ikke sur, men hvis man læser min blog fra ende til anden, så lyder det virkelig som om, jeg kun har crap at sige om mine arvingers skole; og det er ikke rigtigt. Jeg har rigtig meget pænt at sige om den, men jeg har altså også nogle kæpheste, hvor jeg synes, at de godt kunne tage at spænde buen meget mere.

1. skoledag, og jeg er allerede inspektørens yndlings forælder - NOT!!

1. skoledag, og jeg har skrevet første mail til inspektøren. Undskyld Kim, men du er satme ikke nem at blive klog på.

1. skoledag, og jeg er allerede små-irriteret på den nye lærer.

1. skoledag, og jeg er allerede træt af ændringer i skemaet.

1. skoledag, og jeg er allerede sur over, at reformen får skyld for ALT, selvom den ikke har gjort nogen noget som helst.

Så alt i alt en rigtig god dag :-)

Jeg fik slet ikke mulighed for at lege paparazzo-tosse overfor mine børn i dag, for de ville sgu ikke have det. Hvor SKUFFENDE!

Men skønt er det, at der kun er 8 dage til Mathildes fødselsdag, og vi er allerede ved at gå i selvsving :-) Love love love looooooove fødselsdage :-)

onsdag den 6. august 2014

En sommerferie...

...går på hæld. Hvor har det da bare været 6 fantastiske uger!

På mandag, om 5 dage, når det virkelig liv starter igen, så starter mit Mathilde-monster i 4. klasse. FJERDE!! Jamen lyt lige til ordet; f.j.e.r.d.e. Det er altså vildt! Det kan jo slet ikke passe; jeg har kun lige fået hende, lille og fedtet og helt fantastisk. Men på den anden side fylder hun godt nok 10 år om 13 dage, så mon ikke det hele passer sammen? Jeg tror det, selvom jeg ikke helt tror det inderst inde ;-)

Hvis nu jeg, når hun sover i nat, går ind og "trykker" hende lidt sammen, bliver hun så ikke lidt mindre? Ligesom en harmonika? Nej? NÅ!

4. klasse; puha, det lyder stort. Slut med indskolingen; slut med kendte lærere; slut med korte skoledage (tak, reform). Men jeg glæder mig egentlig også lidt. Jeg er meget spændt på det første forældremøde, som forhåbentlig kommer lidt schnell efter skolestart; godt nok skal skolelederen til at oppe sig gevaldigt, hvis han ikke gider alt for mange åndssvage spørgsmål fra min side, men på den anden side så skal han vel også lave et eller andet for sin løn; derfor er irriterende forældre (som mig) sat i verden. Jeg ser frem til det, Kim - gør du også? ;-)

Min lille Cornelia-bøf starter i 2. klasse. Det er også stort dog i en lidt anden målestok. Uh, hvor skal jeg lege paparazzi; og nu har jeg lige fået min grundvold rystet godt og grundigt!

Ved I godt, at det hedder paparazzo? Jamen for pokker! Det har jeg sgu da alle dage skrevet forkert. Hvor PINLIGT; og hvor dum er jeg lige at flashe mine fejl og mangler på det store Wor(l)d Wide Web? Hehe, funny... Nå, men det hedder altså først paparazzi, når der er flere. Sikke en udbytterig onsdag; jeg kan ligefrem mærke kundskaben gro inden i...

Anywho; det var et sidespring; jeg skal lege "mor-hvor-er-du-klam-og-pinlig-gå-nu-hjem-DAMN-IT" på mandag, og det glæder jeg mig til :-)

Jeg håber, I alle har en skøn og fantastisk sommer.