Først lige et lille stemningsbillede fra da øglerne og jeg var til Prison Ink i det gamle fængsel i Horsens i marts 2015 - det var et hyggeligt arrangement, men personligt synes jeg, der var for lidt plads!
Anywho; my passion, my ink! #lovethatinkshit
Jeg har en tatovør. Min helt egen tatovør. Lige så sejt som at have sin egen redaktør, ikk'?
Jeg er blevet tatoveret hos flere forskellige, men så en dag mødte jeg Tina i Borgergade, og nu er hun "min". Jeg kan ikke som sådan sætte en finger på, hvorfor hun er "min", da der er flere ting, der spiller ind. Den forbaskede kemi og selvfølgelig smag og behag.
Jeg synes, hun laver nogle fantastiske designs. Jeg er helt væk i dem! Et hurtigt overslag så har hun for nuværende lavet 33 tatoveringer på mig. Halli-hallo, jeg burde egentlig få et klippekort og hver 10. tattoo gratis ;-)
Nå, men hvad er det så hun kan? Jeg veee' 'et ikk' sådan med bestemthed, men når jeg en lørdag aften skriver "Kan du ikke lave en eller anden Burton-ish dame i fuld figur?" (altså Tim Burton) og hun to dage senere smækker et billede afsted med den skønneste dame i gammeldags mamelukker, korset og skørt-afstiver, så er det ligesom, kemien fungerer. Jamen hun er SÅ herlig! Og nej, I må ikke se hende før hun er kommet på min læg - håber det bliver snart *S*
Det er sådan noget, Tina kan!
En dag havde hun tegnet en baby-drage, som desvære blev solgt for næsen af mig, men så fik jeg da bare tegnet en anden og anderledes én ;-)
Mig: "Hun skal hedde Norberta, sidde i en halv æggeskal, der skal i sløjfe i "håret" og så skal der være noget lilla og noget lyserødt."
Ding-dong, dagen efter får jeg en tegning af "Norberta" og et par dage senere sidder hun på min arm!
Cornelia siger, at det er min allerflotteste tatovering, og på et eller andet tidspunkt, skal jeg også have lavet en "Norbert" - men tiden må vise hvordan en sådan ser ud ;-)
Forresten; jeg tror nok, billederne bliver større, hvis I klikker på dem, og så er det nemmere at se alle de skønne detaljer.
For ikke så frygtelig længe siden, blev jeg udsyret med Hedvig, og så var det, jeg tænkte, om der måske var nogle blæk-jomfruer ude i det ganske danske land, der kunne tænke sig at se/høre lidt mere om, hvordan pokker sådan noget InkShit egentlig foregår.
Når man tænker på alle de mærkelige ting, jeg i tidens løb har Googlet, så skulle det undre mig, om der ikke var et par stykker, der har Googlet, hvordan det egentlig foregår, når man bliver tatoveret. Jeg starter gerne med at dele lidt af min Google-historik:
- Robert Downey Jr.
- Palindrom
- Shakespeare
- YouSee dækningskort
- SAMCRO
- Nemesis
- Kim Larsen - Flyvere i natten
- Legoland
- Hamlet
Og det er altså bare indenfor de seneste par døgn. Så har jeg selvfølgelig også Googlet sjovere ting, men de ville være ret tåbelige at indrømme her på åbent internet, så dem holder jeg lige for mig selv ;-)
Nå, lad os snuppe en guidet tour rundt i mit tatoveringsunivers med Tina og Hedvig.
Mig: "Jeg skal vist have en sne-ugle på højre overarm engang...!"
Tina: "Orv ja, det kunne være super fedt!"
14 dage senere dukker denne tegning op i min messenger-indbakke:
Nu er det selvfølgelig en smagssag, men i mine øjne ligner det ikke mindre en sneugle, når den er is-blå.
Nå, tegning klar, tatovør klar, Gitte klar! ACTION!
Først en helvedes masse hygiejniske tiltag såsom at pakke alt og alle ind i film, gummi og plastik. NB: Hvis du ikke ser din tatovør gøre dette, så GÅ DIN VEJ igen!
Så findes der farver, nåle og maskiner, og nu fik jeg godt nok ikke lige et close-up af nålene, men jeg har lånt lidt på internettet ;-)
Sådan ser de ud - relativt harmløse ser de jo ud til at være, hvilket de også er, indtil de kommer i hænderne på en lettere sadistisk tatovør!
Og for lige at skrue lidt op for det teatralske drama, så ser sådan en fætter altså således ud tæt på - med divergerende antal nåle. Personligt har jeg en hade-nål, og det ved Tina godt, så de bliver brugt så lidt som muligt, og det er den tynde nål. Det lyder fuldstændig omvendt, og jeg aner ikke, om jeg er den eneste, der har de sådan, men jeg hader hader HADER virkelig den tynde nål!
Den originale tegning så I ovenfor. Når den er tegnet, skal den da lige tegnes endnu engang med et stykke kalkerpapir under, så stregerne kan sidde fast på mig. Så bliver man smurt ind i sådan noget meget tynd creme, og tegningen bliver klasket på og - hopla - det var så den nemme del (altså for mig).
Hertil vil jeg lige advare om, at ikke alle tatovører har fatter budskabet! Jeg har én enkelt tatovering (og der var det hele stadig meget nyt for mig, så jeg er lovligt undskyldt, jeg vidste ikke bedre), der ikke sidder som den bør og skal; og det er bare pis-hamrende ærgerligt!
Efter tegningen er sat på huden, er der sådan set ikke så meget andet at gøre end at græde! Altså hvis man synes, det gør ondt - der er ingen tvang ;-)
Jeg har én gang været ved at dratte rundt, og det var da jeg som 18-årig fik min første tatovering på ryggen. På en skala fra 0 til 10 syntes jeg det gjorde ondt af Helvede-47.000-millioner-jeg-bider-snart-en-finger-af-mig-selv-skala-ondt til! PISSE ONDT! Og siden da, er jeg ikke tatoveret på ryggen og bliver det formodentligt heller aldrig ;-) Måske lige indtil jeg skal have et Shakespeare-citat, men den skal nok laves over ti gange så!!
Og så har jeg én enkelt gang været meget MEGET tæt på at gå, fordi det simpelthen gjorde så pishamrende smertefuldt ondt, at jeg næsten ikke kunne styre mine reflekser, som spjættede til højre og venstre, og det var, da jeg blev tatoveret på foden. Det var for pokker bare sådan en lille fims, der tog 20 minutter at lave, men damn hvor var jeg klar til at gå efter de første 3 minutter. Smerte!!
Jeg er en pyllerrøv, det er jeg mig fuldt ud bevidst, og jeg piver da lidt hver gang, jeg bliver tatoveret, det er ikke nogen hemmelighed; men nu bliver blækket jo heller ikke slikket på af 14 killinger, vel ;-) Og taget i betragtning at jeg er denne enorme pyllerrøv, så er det da ærlig talt ret godt klaret, at jeg har lige omkring 50 tatoveringer. Det må snart udløse en gratis, ikk'? ;-)
Nå, men Hedvig-darlin' blev tegnet op og farvelagt med de skønneste og fineste detaljer :-) Og ja, Tina er en detalje-nørd, hvilket jeg fortæller hende ved enhver given lejlighed, men det er jo også det, der gør hendes kunst så fantastisk!
Jeg kan kun anbefale at besøge Tina, hvis man en dag skulle få lyst til at få lidt blæk under huden. Det er herligt og festligt og sindssygt vanedannende; så er det sagt!
Tusind tak for alle de tatoveringer, du indtil videre har lavet på mig, Tina :-)
I just love that ink shit!
