søndag den 14. december 2014

Den bedste dag...

...var det ifølge min bettefims i går.

Vi lavede julemarcipanguf med mormor, morfar klippede Elvis (Zippo), så der igen kom en lille, sød cockerhund frem i lyset, vi fik boller i karry til aftensmad og en magnum til dessert, og ydermere så vi et stjerneskud OG en UFO. 

Nu kan det god være, at I ikke ved det, men når man ser en UFO og et stjerneskud på samme dag, så får man alle de ønsker, man overhovedet orker at fyre af; jeg var nu heller ikke lige klar over, at det hang sådan sammen, men det påstår Nelly hårdnakket, at det gør, og jeg tror, det er klogest, blot stiltiende at acceptere hendes sandhed ;-)

At samtalen så drejede sig over på noget, der var en Alien-film værdig, havde jeg ikke lige forventet...
Men næste gang I ser et stjerneskud, så hold øje med UFO'er. Lidt flere ønsker skader sjældent ;-)

Rigtig dejlig 10-dage-tilbage-til-juleaften-dag til jer alle :-)

lørdag den 29. november 2014

At lære på den hårde måde...

...er en del af tilværelsen; sådan er det bare. Også når man er 8 år.

Jeg henter mit afkom i SFO og én af Cornelias klassekammerater siger, mens vi står i garderoben:

"Er der nogen, der vil have to øl?"

Cornelia: "MOR!! Du skal IKK' sige "ja"."

Mor: "Nej tak."

Kammerat: "Vil du ikke have to øl?"

Mor: "Nej tak."

...og så gik vi...

Cornelia: "Godt du ikke sagde "ja", mor, fordi hvis man siger "ja", så må den, der har spurgt, række *fuck* med begge fuck-fingre."

Mor: "Så var det da godt, du rådede mig til ikke at sige "ja"."

Cornelia: "Ja det må man nok sige. Jeg måtte desværre lære det på den hårde måde... Tsk tsk tsk..."

Det er slet ikke nemt at være 8 år ;-)

torsdag den 27. november 2014

At være eller ikke at være...

...en gris; det er jo lige spørgsmålet!

Min kloge Mathilde i dag:

"Mor, jeg er slet ikke et barn!"
Mor: "Njoo, er du ikke lidt endnu?"

*jeg forventede en "jeg er snart teenager"-snak*

Mathilde: "Nej, det er jeg ikke, jeg er en gris!"
Mor: "....nånå, dada...."
Mathilde: "Ja! Det siger morfar nemlig selv - jeg er morfars gris!"

Og sådan skal det være ;-)

lørdag den 22. november 2014

Eksperimenter...

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om mine forælderegenskaber for tiden - men jeg er ret sikker på, jeg har gjort i hvert fald en lille smule rigtigt de forgangne 10 år! Men nok ikke det hele... Og når min yngste My siger underlige ting, så kommer jeg rigtig meget i tvivl ;o)

Som i dag da hun sad i sin egen lille osteklokke ved spisebordet og nørdede med glimmer og maling:

Stille og hviskende kom der følgende fra hende: "Nøøøøj, lad mig nu se, hvad der sker med dette eksperiement. Måske det udvikler sig, måske ikke - det er aaaaaaaldrig til at videeeeeee... Men spændende bliver det...."

Bør jeg være bekymret? Lidt, måske! Min egen lille Dr. Frankenstein :o)

tirsdag den 14. oktober 2014

Jeg bliver aldrig...

...voksen!

I dag:

Mor: "Mathilde er du sød at skynde dig under dynen, klokken er dælme allerede over ni...?"
Mathilde: "Ej hvaaaad, mormor må da være oppe til klokken ti?!?"
Mor: "Ja, men mormor er også en voksen dame, der er forskellen."
Mathilde: "Nå... Jamen her er der jo ingen voksne, så kan vi bare gøre, som vi vil!"
Mor: "............."

*Vi lader den lige hænge lidt*

Godnat og god ferie fra de tre antivoksne damer i Dukkehuset ;-)

onsdag den 1. oktober 2014

Er så megen ros overhovedet lovligt?

Det er noget, jeg har spurgt mig selv om i eftermiddag. Jeg har været til skole/hjem samtale med yngstebarnet; the Dictator, som er min lille bogorm.

Der var sat 20 minutter af til samtalen, vi brugte 8...

Ros, ros, ros, ros, rosrosrosrosros, ros, ros og til sidst lidt mere ros. 

Det er sgu da lige til at holde til at høre på som mor ;-)

Eneste kritiske bemærkning; barnet skal øve sig lidt mere i at skrive pænt! Det ligner virkelig også lort, når hun skriver hurtigt, så fuld opbakning herfra - ellers var der ikke andet end ros. Og så overdriver jeg endda ikke engang...

Hvor er det skønt at være så privilegeret at have så skønne børn :-)

Rigtig fantastisk onsdag aften til alle jer dejlige mennesker :-)

Og jeg, som troede,... Part II

...at jeg var en irriterende forælder. Det er jeg stadig ikke.

For fire uger siden var jeg til forældremøde i indskolingen, hvor Cornelia hører til. For to uger siden var jeg så til forældremøde på mellemtrinnet, hvor Mathilde hører til. Lad mig endnu engang med en blanding af frygt og foragt i stemmen sige, at jeg bestemt ikke hører til blandt de mest kværulerende!

Jeg troede faktisk, at jeg var træls, når jeg skrev til inspektøren for at få en pædagogisk faglig forklaring på, at mine børn ikke fik tid til at spise i første pause.
Jeg troede, jeg var træls, når jeg skrev til inspektøren og forlangte en faglig forklaring på, hvad det såkaldte "træningsmatematik" gik ud på.
Jeg troede, jeg var træls, når jeg skrev til inspektøren og forlangte et velargumenteret svar på, hvorfor mine børn ikke måtte medbringe en brikjuice i madpakken, når selv samme kunne erhverves i skoleboden.

Jeg var ikke træls. Jeg tror faktisk, at inspektøren kan lide mig meget bedre nu, for der er trods alt (af og til) en smule fornuft i de ting, der vælter ud af munden på mig ;-) Det vil være synd at sige, at der er ret meget fornuft i de ord, der fandt vej ud af munden på nogle af andre forældre.

For slet ikke at snakke om pinligheds-faktoren; den er vi lige nødt til at vende også.

Hvordan kan nogle mennesker finde det acceptabelt at bræge ud over en forsamling "Er dét der med at undervise da fuldstændig nyt for jer?". AAAAAARHMEN HVAD FANDEN?
Og for det ikke skal være helt løgn, så kom der efterfølgende denne sætning "Det er vel heller ikke nye børn, der kommer hver dag, så det er vel slet ikke nyt?"

For mig at se siger det langt mere om dén forælder, der fyrede sætningerne af, end om lærerne og deres måde at implementere den nye skolereform på.

Hvis ikke jeg havde været så skide vred, så havde jeg sgu brølet tilbage "Nej, og det er vel for fanden heller ikke nyt for dig at være mor, så hvad med om du tog dit forælderansvar alvorligt i stedet for at skælde ud på skolen?"

Men det tør jeg ikke....

Jeg så ikke, hvad det var for en mor, der mente at offentlig nedgørelse af lærerpersonalet var ganske på sin plads, og jeg er heller ikke interesseret i at vide, hvem det var. Personligt synes jeg bare, det var respektløst og usmageligt!

Jeg synes, vi alle burde overveje vores angreb på andre mennesker i offentligt skue, før vi lukker munden op!