Juleaften...

...falder nogenlunde på den 24. december igen i år, og det bliver ved med at komme bag på mig! Jeg er aldrig forberedt - som i vitterligt a.l.d.r.i.g. Jeg dur bare ikke til det. Jeg er elendig til det; og det sker tilnærmelsesvis aldrig.

I år var jeg heller ikke forberedt, hvilket resulterede i, at jeg piskede børn og Smeden rundt i Aalborg City i små 6 timer lillejuleaften for at finde den sidste gave. Men det lykkedes, og det var fantastisk!

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg er så gennemgående elendig til at forberede mig til noget som helst; og det gad jeg faktisk godt at vide. Jeg kommer fra et hjem, hvor man Satanfløjteme er forberedt og dette i temmelig god tid. Det er bare som om, jeg på mystisk vis har sneget mig uden om dét gen og dén evne. Det er faktisk ikke fordi, jeg ikke gerne vil, men det sker ligesom bare aldrig, og så er det for så vidt ligegyldigt, hvor stor en indsats jeg lægger i anstrengelserne. Jeg evner det ikke!

Det er sådan for alvor gået ned ad bakke for mig, efter jeg fik mine piger; da jeg kun var mig, og jeg var intet mindre end Jordens rotationsakse, kunne jeg i en snæver vending forberede mig en lille smule på fx eksamener, jul og andre menneskers fødselsdage (ikke min egen). Så blev jeg mor første gang og det første stykke tid, forsøgte jeg faktisk at forberede mig, hvilket ikke særlig tit gik særlig godt. Så blev jeg mor for anden gang og måtte indse, at overskuds-spelt-mor bliver jeg aldrig, og så opgav jeg egentlig at forberede mig nogensinde igen, hvilket jeg har overholdt i snart 10 år nu - og det går sgu egentlig meget godt alligevel ;o)

Jeg evner ikke at forberede mig; jeg gider ikke at forberede mig; jeg elsker kaos; jeg elsker tilfældigheder; jeg elsker det uplanlagte; jeg er ikke - har aldrig været og bliver aldrig - kontrolfreak. Tvært imod så omfavner jeg kaos i en måske lidt overdrevet grad, men sådan er vi jo heldigvis så forskellige.

Trods min manglende evne til forberedelse og planlægning, er det alligevel blevet den 24. december, og jeg kamp-glæder mig til i aften. Jeg ved ikke, hvornår grissebassen skal i ovnen, jeg aner ikke, hvornår de sidste gæster kommer, jeg aner ikke, om jeg har sukker nok til de brune kartofler, men jeg ved, at jeg har mine skønne børn og den søde Smed indenfor en arms længden, og det er ligesom alt, jeg behøver at vide for at være lykkelig.

I'll freaking wing the rest!

Rigtig glædelig og lykkelig jul til alle mine dejlige læsere! Jeg håber virkelig inderligt, at I får en helt fantastisk aften :o)