torsdag den 15. oktober 2015

r.h. Sin...

...har jeg fundet. Ikke at han har været væk, men jeg faldt tilfældigvis over ham en dag, jeg kampdyrkede overspringshandlinger.

Han skriver noget af det smukkeste, jeg længe har læst; det ved jeg godt, jeg siger om mange ting, men ikke desto mindre er det sandt hver eneste gang, det finder vej ud af min mund!

Og nu er jeg igen på vej ud i en længere smøre om lækker lyrik og smukke ordvalg, men jeg skal nok styre mit handicap en smule og blot fortælle, at hvis I ikke kender r.h. Sin, så kan jeg klart anbefale at følge ham på facebook.


Apropos at sige det samme om flere forskellige ting; den anden dag påstod jeg, at det smukkeste, jeg nogensinde har læst, er teksten til min tudesang No. 1, og endnu tidligere påstod jeg, at det smukkeste er mit yndlings Shakespeare citat; jeg er ikke nemt at blive klog på, det kan jeg godt selv høre, men jeg mener hvert et ord!

Jeg har også en mani med at kalde dejlige folk, der fascinerer mig, for de mest fantastiske mennesker nogensinde, og det var egentlig først en dag, Smeden påpegede det, at jeg opdagede, at jeg siger det ofte!
Jeg kan ikke huske, hvem det var om (der er som sagt så mange), men jeg fik i hvert fald sagt, at vedkommende var det mest fantastiske menneske nogensinde, hvortil Smeden konkluderede: "Det siger du om alle, så det kan man overhovedet ikke regne med..."

Jeg kan kun give Smeden ret; jeg bruger det tit og ofte! Men på den anden side så nyder jeg, at der er så mange mennesker, der på en eller anden måde indgår i mit liv, som er fantastiske.

Tænk om de alle var sådan nogle sure krager (som mig selv), der ikke berigede verden med noget positivt? Så er det da bedre, at jeg fascineres over deres awesomeness ;o)

En af de følgende dage kommer der et Word Porn indspark; yep, det hedder de, og det er fantastisk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar