onsdag den 11. oktober 2017

Ind imellem...

...bliver jeg lidt harm i betrækket. Andre gange bliver jeg sur. Enkelte gange bliver jeg ganske tosset. Og en sjælden gang imellem bliver jeg bare så helt-ind-til-marven-skuffet.

I dag er jeg sidstnævnte. Skuffet.
Hvad er jeg skuffet over, spørger du?
Jo, nu skal du høre...

Jeg kom til at åbne facebook. Det gør jeg tit. Jeg gjorde det også for et kvarter siden. Det skulle jeg aldrig have gjort!

En bekendt havde i formiddag kommenteret en artikel på dagens.dk. En side jeg end ikke i et svagt øjeblik kunne finde på at ofre megen opmærksomhed, men når den nu poppede op på min forside med Peter Lundin som overskrift, så gav jeg det en chance. Artiklen var sådan set god nok. Det meste er citeret fra Peter Lundins nyeste eks-kone. Hun fortæller sådan set bare, at de blev skilt i sidste uge, at hun fortryder sit ægteskab med Lundin, og at hun elsker deres fælles søn. Det kan man da ikke have meget imod, og det har jeg heller ikke; men så kom jeg til at læse kommentarsporet. Så blev jeg mindet om, hvorfor jeg ikke følger dagens.dk, BT, Ekstra Bladet eller andre sladderspalter.

Hold nu op! Mit vokabularium under kapitlet om eder er vokset til det dobbelte. Og så var det, jeg blev skuffet. Skuffet over menneskeheden. Skuffet over opførslen. Og skuffet over ordvalgene.

Skal vi lige for en god ordens skyld snuppe et par stykker af dem? Ja da!

Gitte skriver: Stakkels stakkels barn - håber han får et ok liv, når han nu har 2 psykopatiske forældre.

Inger skriver: Du er jo selv snot dum og så får du også et barn med ham du er en stor idiot selv har ikke ondt af dig

Jannie skriver: Hun må jo være totalt hjernedød. Ondt af hende? Hun ligger som hun har redt.

Tina skriver: Der må være noget galt med de kvinder som skriver og besøger det værste svin. Han er bare et dyr.

Vagn skriver: Fuck dig dit klamme svin vi har sku heler ikke ondt af dig.

Ina skriver: Så er man sku da syg i hovedet at gifte sig med en morder.

Birgitte skriver: De kvinder der gifter sig med en mand som ham må selv være psykopat. Og så yderligere få en søn med ham. Så har han en til han kan partere har du tænkt på det. Stakkels barn og stupide kælling. Fik du dine 15 minutes.

Jamen det var da lige de syv pæneste af dem. Skal vi lige tage to minutter til at tænke lidt over dem? Konen var gift med Lundin. De har fået en fælles søn. Hun har nu indset, at manden er psykopat. Hun fortryder. De er blevet skilt.

Undskyld mig, men hvor henne blev det i den forbindelse okay at kalde hende hjernedød, psykopat, et klamt svin og syg i hovedet?

Hvorfor har visse mennesker behov for at ytre deres mening på den måde? Og i det sprog? Hvorfor kan I ikke nøjes med at tænke det? Hvad gør det for jer? Og skal jeg lægge noget i, at det overvejende er kvinder, der farer i tasterne? Er det mere legalt at kalde en kvinde for en psykopatkælling, når man selv er det?

Og så er der lige den overdrevne og tyktflydende medlidenhed med deres fælles søn. Jeg prøver lige endnu engang: Hvordan kan vi (for)dømme hendes forælderevner, bare fordi hun har været gift med Peter Lundin? Bare fordi man er gammel nok til at have en facebook-konto, bliver man så automatisk en selvbestaltet sandhedsguru? Ved vi, hvad der foregår i det lille hjem? NEJ. Hvad dømmer vi det på? En artikel og hendes valg af ægtemand. Er det lidt noller? JA. Bliver jeg lidt spids i ansigtet over det? JA.

Skal vi ikke prøve at lære lidt af det her - alle sammen?

Jeg synes faktisk ikke, vi kan være det bekendt.

Stop jer selv! Bare stop!


tirsdag den 26. april 2016

Yippee-ki-yay-motherfucker...

...og så er stilen ligesom lagt!

Det er tirsdag; jeg har negligeret bloggen alt for længe; mine børn vokser; græsset gror; om lidt er det forår; jeg er blevet 33 år, og jeg har bestemt mig for at blive voksen. Eller... I hvert fald mere voksen-ish.

I morgen er der skole-hjem samtale i Nellys klasse, og jeg modtog elevplanen i går. Jeg glæder mig sgu en smule, det må jeg nok sige! Og måske jeg endda kan tvinge et indlæg ud af oplevelsen ;-)

På fredag er også en stor dag her i Dukkehuset; Mathilde My skal (sammen med resten af 5. klasse) fremføre skuespil til årets skolefest! HOLD SÅ OP, jeg glæder mig helt vildt og voldsomt :o) Det samme gør Mathilde, så det kan ikke blive stort bedre!

Snaps, haps en lækker, lækker uge :o) Og på søndag skal Cornelia lave ballet-opvisning på HNT forresten. Det bliver en super finkulturel weekend :o)

Vi skrives ved lige om lidt; jeg lover ikke at gå i dvale så længe igen!

mandag den 8. februar 2016

A Fucking Rockstar Mom...

...is what I am, and I'm fucking happy about it!

Jeg fik vist nedenstående vist på facebook i dag, og jeg tissede en lille smule i bukserne af grin over den!

Skal vi lige tage dem én ad gangen med et par eksempler? Ja, det tror jeg faktisk lige, vi skal!


1: Mega meget kørsel med egne børn, andres børn, fremmede børn, børnenes voksne, lærere og hvad der efterhånden ikke har sneget sig med i min bil. Dog er der altid rift om min automobil, for i den skal man høre høj musik og synge endnu højere.

2: Underholde et hus fuld af galninge er hverdagskost, og det kan ikke rigtig slå hatten af mig længere; men det kunne det engang, da jeg opdagede, hvor uopdragne andre menneskers børn er.

3: Det er ikke særlig længe siden, jeg fik spørgsmålet: "Jamen så skal I da også snart til at have nogle børn, ikke?!?" Æh, har du mødt mine øgler? Dem tror jeg ikke, der skal produceres flere af, hvis verden skal bestå.

4: Man oplever virkelig ting, der overgår den vildeste fantasi. Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg ikke af og til digter lidt, når jeg skriver om mine børn herinde, og jeg kan kun svare nej, det gør jeg sgu ikke! Livet med børn er bare så givende, at ikke engang min veludviklede fantasi kan følge med i det tempo til så mange morsomheder.

5: Jeg kan ikke huske, hvornår The Freaking Dictator nogensinde har sagt "mor". Hun kan kun råbe, uanset hvor tæt hun står på mig. Det har hun gjort, siden hun lærte at tale for 9 år siden, og  nu er jeg efterhånden begyndt at råbe tilbage... I know, it's wrong...

6: Mine arvinger har heldigvis aldrig trukket i tøjet; dog havde The Dictator (igen) en irriterende vane med at sidde/stå/ligge/whatthefuckever og klappe én i ansigtet med flad hånd, indtil man svarede. Mathilde havde en ganske veludviklet pegetot, som kunne cirka det samme - hun prikkede én i ansigtet. Fandeme nogle sære børn!!

7: Mine øgler er nu 11 og 10 år, og jeg har stadig ikke fred på badeværelset, uanset hvad jeg laver derude...!! Jeg tror sgu aldrig, det stopper...

8: At gå i seng alene og vågne klokken 3.45 om natten ved at én eller anden størrelse 34 tæsker en hæl i øjet på én; man vågner med et fucking skrig, ungen hører intet og sover som en drøm, og det er efterfølgende ganske umuligt at falde i søvn igen. *suk*

9: Jah... Jeg ligner en trold, både når jeg går i seng, og når jeg vågner, og alverdens skønhedssøvn kan ikke ændre det. Jeg har opgivet og fundet mig til rette med at spendere resten af mit liv med at ligne Shrek og bo i en svinesti...

10: Som nævnt ovenfor - jeg råber... Nu... Ind imellem... Af og til... Eller... Ofte... The Dictator er i en vanskelig alder...

But fuck it all!!

Jeg elsker det; ungerne elsker det; vi elsker hinanden, og det er det eneste, der betyder noget! Så skal jeg sgu gerne være den ondeste Rockstar Mom i hele byen ;o)

torsdag den 28. januar 2016

Sgu og Helvede, så er den gal igen...

...der er endnu engang rund fødselsdag i familien.

Mit yngste barn blev 10 år i lørdags. Fik I den? Mit yngste barn! Vi prøver lige igen: YNGSTE!!

Hvis min yngste øgle blev 10 år, så er jeg alt andet end helt frisk. Jeg er faktisk lidt små-gammel; det siger øglerne i hvert fald, jeg er. "Gamle mor" kalder de mig.

Fødselsdagen blev fejret på skønneste manér med et ordentligt brag af en disko-fest i Smedens kælder, som var blevet udstyret med slush-ice maskiner og disko-lys til den store guldmedalje, og The Dictator var overhovedet absolut ikke til at skyde igennem!

Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har fortalt om The Dictators fødsel, men hvis jeg nu ikke har, så skal I da næsten høre en lille fortælling om en lille omend væsentlig del af Nellys fødsel.

Nelly er født klokken 22.55 en mandag aften efter 25 timers veer af dén slags, der absolut ikke gør ondt! Jeg havde et inderligt ønske om, at hun skulle fødes til tonerne af Metallicas fortolkning af Whiskey In The Jar, men det, mente jordemoderen, ikke var verdens bedste idé. Men jeg kunne da i stedet lytte til noget hval-sang, som de t.i.l.f.æ.l.d.i.g.v.i.s. lige havde til at ligge på fødestuen! 13 sekunder kunne jeg holde ud af det jammer, så bad jeg om at få det slukket og fremsagde endnu engang ønsket om at høre Whiskey In The Jar; svaret var et klart "NEJ!", og vores dialog udviklede sig til noget á la:

"Jeg VIL høre Metallicaaaaaaaaaa.....!!"
"Det kommer du ikke til!"
"Jeg viiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiil!!"
"Nej!"
"Jow!"
"Nej!"
"JOW!"

- og sådan kørte det ellers så gevaldigt i en længere periode.

Jeg husker ikke hvorfor, men jeg fortalte Smeden hval-sangshistorien ikke så længe efter, vi havde mødt hinanden og siden da, er det blevet sådan en fjollet intern joke, at når jeg er gal, når ingen gider lytte til mig og mine ønsker, så spørger han, om han ikke lige skal finde noget hvalsang til mig, så jeg kan blive lidt afslappet og stoppe med at være hysterisk og sur, og så er det altså lidt svært at forblive sur og gal - det er virkelig en mirakelkommentar - I love it!

Jeg er stadig rigtig ærgerlig over, at jeg ikke måtte høre noget ordentligt musik, da The Dictator, Cornelia, blev født. Jeg tror, det ville have været godt for både hun og jeg.

Heldigvis blev hun en helt fantastisk pige trods mangel på Metallica ;o)

Et kæmpe tillykke til min "lille" pige!

fredag den 22. januar 2016

Lidt om porno...

...altså...intellektuel "Gitte porno", ikke ordinær porno; og der fik jeg lige sorteret halvdelen af de nysgerrige fra ;o)

En anden dag kan jeg godt skrive noget om porno, hvis I har lyst? Eller lidt om mit eget sexliv? Eventuelt noget om herpes igen?

Nej??

Nå, vi "nøjes" med den intellektuelle porno så!

Jeg har tidligere skrevet om Word Porn, som jeg elsker ud over alle grænser. De kan lege med ord i en sådan grad, at jeg bliver helt balstyrisk af ekstase! Jeg ved godt, det er lidt atypisk, men jeg bliver bare så glad!

I dag gjorde jeg så endnu en fantastisk opdagelse i min evige søgen på fantastiske overspringshandlinger; jeg opdagede nemlig den fantastiske side "Quote Porn"; arh men for Fanden, der er jo ikke en trusse tør! Jeg elsker det!

Hvis ret skal være ret, så var det faktisk Quote Porn, der fandt mig; så hvis man absolut ikke kan finde på andet at lave, så kunne man jo reflektere lidt over, hvorfor tiltag, der starter og/eller slutter med PORN, ganske af sig selv finder vej til mig.

Eller også er det sådan noget, man bør lade være med at reflektere nærmere over? Jeg er ikke sikker...

Men Quote Porn - haps hvor jeg elsker det!

Jeg er slet ikke færdig med at læse de skønne citater, men det smukkeste jeg i dag har læst, har nok været følgende:

She was broken
I think it's because
she loved too much
and she was always
blind to the fact
that love too
is sometimes broken.

Jeg synes, det er helt fantastisk smukt skrevet, og budskabet er nok ikke helt forkert!

Word Porn, Quote Porn, Just Porn all over ;o)

Lækker weekend til jer alle; forhåbelig bliver den fyldt med porno i alverdens afskygninger ;o)

torsdag den 24. december 2015

Juleaften...

...falder nogenlunde på den 24. december igen i år, og det bliver ved med at komme bag på mig! Jeg er aldrig forberedt - som i vitterligt a.l.d.r.i.g. Jeg dur bare ikke til det. Jeg er elendig til det; og det sker tilnærmelsesvis aldrig.

I år var jeg heller ikke forberedt, hvilket resulterede i, at jeg piskede børn og Smeden rundt i Aalborg City i små 6 timer lillejuleaften for at finde den sidste gave. Men det lykkedes, og det var fantastisk!

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg er så gennemgående elendig til at forberede mig til noget som helst; og det gad jeg faktisk godt at vide. Jeg kommer fra et hjem, hvor man Satanfløjteme er forberedt og dette i temmelig god tid. Det er bare som om, jeg på mystisk vis har sneget mig uden om dét gen og dén evne. Det er faktisk ikke fordi, jeg ikke gerne vil, men det sker ligesom bare aldrig, og så er det for så vidt ligegyldigt, hvor stor en indsats jeg lægger i anstrengelserne. Jeg evner det ikke!

Det er sådan for alvor gået ned ad bakke for mig, efter jeg fik mine piger; da jeg kun var mig, og jeg var intet mindre end Jordens rotationsakse, kunne jeg i en snæver vending forberede mig en lille smule på fx eksamener, jul og andre menneskers fødselsdage (ikke min egen). Så blev jeg mor første gang og det første stykke tid, forsøgte jeg faktisk at forberede mig, hvilket ikke særlig tit gik særlig godt. Så blev jeg mor for anden gang og måtte indse, at overskuds-spelt-mor bliver jeg aldrig, og så opgav jeg egentlig at forberede mig nogensinde igen, hvilket jeg har overholdt i snart 10 år nu - og det går sgu egentlig meget godt alligevel ;o)

Jeg evner ikke at forberede mig; jeg gider ikke at forberede mig; jeg elsker kaos; jeg elsker tilfældigheder; jeg elsker det uplanlagte; jeg er ikke - har aldrig været og bliver aldrig - kontrolfreak. Tvært imod så omfavner jeg kaos i en måske lidt overdrevet grad, men sådan er vi jo heldigvis så forskellige.

Trods min manglende evne til forberedelse og planlægning, er det alligevel blevet den 24. december, og jeg kamp-glæder mig til i aften. Jeg ved ikke, hvornår grissebassen skal i ovnen, jeg aner ikke, hvornår de sidste gæster kommer, jeg aner ikke, om jeg har sukker nok til de brune kartofler, men jeg ved, at jeg har mine skønne børn og den søde Smed indenfor en arms længden, og det er ligesom alt, jeg behøver at vide for at være lykkelig.

I'll freaking wing the rest!

Rigtig glædelig og lykkelig jul til alle mine dejlige læsere! Jeg håber virkelig inderligt, at I får en helt fantastisk aften :o)




tirsdag den 1. december 2015

Så har jeg gjort det...

...eller...andre har gjort det...eller...nogen har gjort et eller andet...

Vi kan lige så godt springe som krybe i det: Skoleinspektøren stopper med én måneds varsel. Pr. 1. januar 2016 har vi ikke længere nogen skoleinspektør - eller det tror jeg i hvert fald ikke, vi har. Jeg ved det ikke. Ingen ved noget.

Men jeg glæder mig lidt, hvis jeg skal være ganske ærlig. Jeg tænker lidt, hvor meget værre kan det lige blive? Mage til uinspirerende personlighed skal man sørenspjætme lede længe efter. Som i rigtig længe!

Jeg er spændt! Spændt med spændt på... Og jeg lover at opføre mig ordentligt overfor den nye - når vedkommende engang bliver præsenteret!

Jeg lover... ;o)